Klinisk studie skal undersøge effekt og bivirkninger af indvendig strålebehandling ved tilbagefald efter prostatakræft behandlet med udvendig strålebehandling.

Studiet skal undersøge om brugen af en særlig form for indvendig strålebehandling, kaldet fokal brachyterapi, kan benyttes som helbredende behandling til prostatakræftpatienter, der har fået tilbagefald efter tidligere udvendig strålebehandling. Disse patienter tilbydes i dag hormonbehandling, som kan bremse sygdomsudviklingen, men ikke helbrede patienten. Du kan læse mere om prostatakræft nederst i denne artikel.

Læge ved Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital Simon Buus er leder af det nationale kliniske fase II studie med titlen ’Indvendig strålebehandling ved lokalt tilbagefald af prostatakræft’ (engelsk titel: ’PROSALBRA - Salvage high dose rate brachytherapy for local recurrence in prostate cancer: A phase II trial’). 

Fokal brachyterapi vil være relevant for cirka 200 patienter om året og vi forventer at kunne helbrede omkring halvdelen af dem med behandlingen

Den fokale brachyterapi kræver meget præcis afbildning af kræftknuden, som man opnår ved hjælp af MR og PET/CT skanninger. Der lægges små hule plastiknåle ind i kræftknuden og efterfølgende kan der via nålene indføres en radioaktiv kilde, der meget præcist afgiver sin stråling mod kræftknuden og med en minimal påvirkning af urinrør eller kar og nerver til penis (se figur 1).

Figur 1. Figuren viser hvordan man med fokal strålebehandling kan nøjes med at ramme kræftknuden i prostata (eller i sædblæren) og ikke som normalt, hvor man behandler hele prostata.

”Vi forventer, at den fokale brachyterapi vil være relevant for de cirka 200 patienter, der hvert år får tilbagefald efter tidligere behandling af prostatakræft med udvendig stråleterapi og vores forventning er, at vi kan helbrede cirka halvdelen af disse patienter ved hjælp af behandlingen” udtaler Simon Buus. Patienterne som indgår i studiet vil blive fulgt tæt med henblik på effekt og bivirkninger og det forventes at præcisionen af teknikken giver god mulighed for at mindske bivirkninger og derved bevare potensen og undgå væsentlige vandladningsproblemer.

Den indvendige strålebehandling vil blive tilbudt patienter, der har fået et lokalt tilbagefald i prostata eller sædblære mere end to år efter afsluttet strålebehandling. Patienterne må ikke have for mange vandladningsgener og må ikke være i hormonbehandling.

Fremtidsperspektivet for fokal strålebehandling er, at teknikken formodentlig med fordel også vil kunne anvendes til de 600 nydiagnosticerede prostata cancer patienter i Danmark, der årligt modtager udvendig strålebehandling af hele prostata. Dette kliniske studie er et skridt hen i mod at tilbyde fokal behandling til denne gruppe af patienter. Potentialet i at give fokal strålebehandling til denne gruppe er stort, da man kan øge sandsynligheden for helbredelse med absolut 20 % og samtidig mindske bivirkningerne til strålebehandlingen. 

Det kliniske studie er godkendt af relevante instanser og forventes igangsat i løbet af efteråret 2020. Projektet udgår fra Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, men patienterne identificeres i forbindelse med kontrolbesøg på lokalt hospital. Forundersøgelser, inklusion og behandling vil finde sted på Aarhus Universitetshospital, men projektet involverer alle de øvrige regioner i Danmark, som kan henvise patienter til behandling i projektet. Studiet støttes af Dansk Prostata Cancer Gruppe (DAPROCA).

Hvis du vil læse mere om forskningen i prostatakræft, kan du gøre det HER (på engelsk).

Fakta om prostatakræft

Prostata er en lille kirtel på størrelse med en valnød, som findes i bækkenregionen, under blæren og foran endetarmen hos mænd (se figur 2). Urinrøret løber igennem prostata, som normalt er godt to cm i diameter og vejer 20-25 gram. Prostata producerer den sædvæske, der transporterer sædceller og sørger for næring til dem.

Figur 2. Figuren viser prostatas placering under urinblæren og foran endetarmen i bækkenregionen hos mænd.

Prostatakræft er en af de mest almindelige kræfttyper hos mænd og den rammer årligt ca. 4500 mænd i Danmark. Sygdommen rammer oftest personer over 65 år og findes sjældent hos personer under 50 år. Der er som regel ingen symptomer i sygdommens tidlige faser, senere kan der opstå symptomer som for eksempel besvær med at starte urinering, problemer med at tømme blæren, slap urinstråle, ubehag i bækkenområdet, blod i urin eller sæd og øget trang til at tisse. Der er forskellige muligheder for behandling af prostatakræft bl.a. lokal behandling i form af strålebehandling eller operation. Systemisk behandling med kemoterapi, endokrin terapi og/eller immunterapi benyttes også, ofte i kombination med lokal behandling. Hos nogle patienter er kræften langsomt voksende og ikke aggressiv og her kan man i visse tilfælde vælge at følge sygdomsudviklingen og nøjes med at sætte ind hvis den bliver behandlingskrævende.

De forskellige former for behandling af prostatakræft medfører risiko for forskellige bivirkninger, både akutte bivirkninger, som optræder under eller inden for kort tid efter behandlingen og som regel forsvinder igen og senfølger, som først optræder fra måneder til år efter behandlingen og oftest er kroniske. Bivirkninger inkluderer problemer med vandladning, inkontinens, impotens og problemer med blære og tarm. Hvilken behandlingsstrategi, der vælges, afhænger blandt andet af hvor fremskreden sygdommen er når den opdages, hvor aggressiv den er og patientens helbredstilstand og ønsker.

Strålebehandling til prostatakræftpatienter kan gives som udvendig strålebehandling med en lineær accelerator. Her bestråles kroppen udefra og behandlingen planlægges nøje, så strålerne rammer prostata så præcist som muligt. En anden mulighed er indvendig strålebehandling, såkaldt brachyterapi, hvor prostata bestråles indefra ved at radioaktive kilder placeres i prostata og afgiver strålingen, som dræber kræftcellerne. I nogle tilfælde kombineres indvendig og udvendig strålebehandling for at optimere behandlingen. Efter behandling af prostatakræft med udvendig strålebehandling ses desværre at sygdommen vender tilbage hos 10-30% af patienterne og disse tilbagefald er oftest lokaliseret til prostata eller sædblærer.