CheckPRO

Formålet med CheckPRO er at undersøge en kombination af immunterapi og strålebehandling for patienter med kasterations-resistent metastaserende prostatakræft.

Randomised phase 2 trial of stereotactic body radiation therapy, SBRT of a soft tissue metastasis in combination with checkpoint inhibitors in metastatic castration-resistant prostate cancer – CheckPRO

Afd for Kræftbehandling, Herlev Gentofte Hospital

 

Studiets primære formål:

Formålet med forsøget er at undersøge en kombination af immunterapi og strålebehandling for patienter med kasterations-resistent metastaserende prostatakræft. Forsøget undersøger de kliniske fordele og risici ved behandlingen, progressionsfri overlevelse og responsraten. Derudover undersøges biologien bag behandlingen, dvs. hvordan immunterapi i kombination med strålebehandling virker og hvordan immunsystemet kan aktiveres til at bekæmpe kræftsygdommen.

 

EudraCT nummer: 2018-003461-34.

 

 

Inklusionskriterier (overordnet):

  • Performance status ≤ 1.
  • Histologisk eller cytologisk verificeret adenokarcinom eller lavt differentieret karcinom udgået fra prostata. Neuroendokrin uddifferentiering er tilladt, men ren småcellet eller ren high-grade neurendokrin histologi ekskluderes.
  • Mindst to målbare bløddelsmetastaser jf. RECIST 1.1
  • Kirurgisk eller medicinsk kastreret
  • Forventet restlevetid > 3 mdr.
  • Være villig til at få foretaget biopsi
  • Progression efter mindst 2 linjer behandling givet i kasterations-resistent øjemed:
    • En linje taxanbaseret kemoterapi (tidlig docetaxel tæller ikke med) og
    • En linje targeteret anti-androgen (abiraterone eller enzalutamid)

 

Eksklusionskriterier (overordnet):

  • Anden aktiv malign sygdom (fraset non-melanom hudkræft)
  • Tidligere behandlet med anti-PD1, anti-PDL1, anti-CD137 eller anti-CTLA4 antibodies (eller anden form for check point inhibitor
  • Autoimmune sygdomme

 

Ved spørgsmål:

Ph.D.-studerende Nicklas Juel Spindler: 3868 6519

Investigator Rikke Eefsen: 3868 9381