Sarkomer
Hvad er sarkomer?
Sarkomer er sjældne kræftknuder, der udgør mindre end 1% af alle kræfttilfælde hos voksne i Danmark. Sygdommen rammer dog ofte børn (udgør 7-10% af alle kræfttilfælde hos børn) og yngre mennesker og er derfor skyld i et markant tab af leveår. Sarkomer er en meget uensartet sygdomsgruppe. Overordnet skelnes der mellem sarkomer, der udgår fra knogler (knoglesarkomer) og sarkomer, der udvikles i muskler, fedtvæv, bindevæv, nerveskeder eller blodkar (bløddelssarkomer). Sarkom svulster i mave-tarm regionen er en undergruppe af bløddelssarkomer, men bliver tit omtalt selvstændigt. Sarkomer kan findes alle steder på kroppen, men bløddelssarkomer ses oftest på arme og ben.
I Danmark diagnosticeres der ca. 45 patienter med knoglesarkomer og ca. 250 patienter med bløddelssarkomer (heraf ca. 100 med sarkomer i mave-tarm regionen) årligt.
Udredning og behandling
Udredning og behandling af sarkomer er som regel kompleks. I Danmark er dette derfor centraliseret på 2 højt specialiserede sarkomcentre. Disse findes på universitetshospitalet i Aarhus og på Rigshospitalet/Herlev hospital.
Lokaliserede sarkomer fjernes normalt ved operation. De fleste patienter får strålebehandling før eller efter operation, hvilket i kliniske studier er vist at øge lokal kontrol og måske også overlevelsen. Hvis det ikke er muligt at bortoperere sarkomet kan stråleterapi benyttes som den eneste behandling. I visse tilfælde kombineres behandlingen også med kemoterapi.
Risikofaktorer
Årsagen til at man udvikler sarkom er som regel ukendt. Dog kan tidligere strålebehandling og kemoterapi samt visse arvelige sygdomme øge risikoen for at udvikle sarkomer.
Statistik
5-års overlevelsen er nogenlunde ens for patienter med bløddelssarkomer og knoglesarkomer og er ca. 65%. Der er en stor sandsynlighed for, at man bliver helbredt efter at være diagnosticereret med sarkom. Da sarkomer ofte rammer yngre mennesker, der lever mange år efter sygdommen, er det vigtigt at forsøge at reducere langtidsbivirkningerne hos patienterne, for at de kan opnå størst mulig livskvalitet resten af livet.