Brystkræft
Hvad er brystkræft?
Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder og i Danmark diagnosticeres ca. 4800 tilfælde årligt. Langt hovedparten kan opereres, og mere end 80% af disse modtager strålebehandling, da det nedsætter risikoen for tilbagefald af sygdommen og øger langtidsoverlevelsen.
Strålebehandling er behandling med 'ioniserende stråling' – som regel i form af røntgenstråler med høj energi. Strålerne påvirker kræftcellerne, så de enten dør eller holder op med at dele sig, og formålet med strålebehandlingen efter en brystoperation er netop at slå de kræftceller ihjel, der eventuelt måtte være tilbage.
Dansk Brystcancer Gruppe (DBCG) er en klinisk national database, der blev etableret i 1976 med det formål at sikre optimal diagnostik og behandling af brystkræftpatienter på tværs af landet og således at forbedre prognosen. DBCG er ansvarlig for udvikling og implementering af evidensbaseret nationale retningslinjer for diagnostik og behandling af brystkræft. En kontinuerlig udvikling og opdatering af retningslinjer sikres gennem kliniske studier samt studier af kvalitetssikring. Læs mere herom på DCBGs hjemmeside.
Hvem får strålebehandling?
Strålebehandling efter operation for brystkræft anbefales til kvinder, der har:
- Fået en brystbevarende operation
- Fået fjernet hele brystet, og hvor knuden var større end fem cm, eller hvor der var spredning til lymfeknuder, eller hvor knuden ikke var fjernet i rask væv.
Efter en brystbevarende operation får man bestrålet det tilbageværende bryst. I visse tilfælde inddrages også lymfeknuderne i området tæt på brystet, hvis sygdommen havde spredt sig til lymfeknuderne. Til særligt udvalgte patienter med en lille knude og ingen spredning til lymfeknuderne kan man reducere det bestrålede område til kun at omfatte den del af brystet, hvor knuden blev fjernet. Det hedder delbryst strålebehandling. Efter en bort-operation af hele brystet får man bestrålet det område, hvor brystet sad samt tilstødende lymfeknudeområder.
Planlægning af strålebehandling
Strålebehandlingen planlægges individuelt ud fra en CT-skanning foretaget med patienten i behandlingsposition. CT-skanningsbillederne snitter så at sige patienten op i ca. 3 mm snit, og på hvert snit indtegnes i detaljer de områder, der skal bestråles, samt de organer, som bør skånes for stråling (hjerte, lunger, modsidige bryst). Efter indtegning tilrettelægges strålefelter og stråledosis beregnes på en computer. Det vil sige, at man altid får en skræddersyet strålebehandling, som passer til ens form, størrelse og sygdom.
Figur 1. Eksempel på planlægning af strålebehandling: CT-skanning med markering af det område, som skal bestråles. Billedet viser brystkassen i tværsnit på en kvinde, der ligger ned på ryggen.
Hvor stort et område skal bestråles?
Størrelsen af området, der skal bestråles, afhænger af omfanget af den operation, man har været igennem, hvor udbredt sygdommen er og særlige forhold hos den enkelte. Fx når man ikke bestrålet armhulen, hvis der ikke er spredning af sygdom til lymfeknuderne. I danske strålebehandlingsafdelinger er den hyppigste type brystbestråling rettet udelukkende mod det tilbageværende bryst efter en brystbevarende operation, og hvor der ikke skal gives stråler mod tilstødende lymfeknudeområder. Denne type udgør ca. 65% af alle strålebehandlinger til brystkræftpatienter. Den resterende gruppe kvinder (35%) får strålebehandling mod bryst/brystvæg suppleret med stråler mod tilstødende lymfeknudestationer. Dette skyldes, at de sidstnævnte kvinder er opereret for en sygdom, som har spredt sig til lymfeknuderne i armhulen. Målområdet for den type strålebehandling er armhulen og mod området omkring kravebenet og brystbenet.
Vejrtræknings-styret strålebehandling: Gating
For at begrænse stråledosis til hjertet anvendes rutinemæssigt vejrtræknings-styret strålebehandling til udvalgte patienter herunder patienter med venstresidig brystkræft samt de patienter, der skal have medbestrålet lymfeknuderne.
Princippet i gating er, at man trækker vejret dybt ind, når strålebehandlingen gives, da dette hos de fleste vil medføre en fordobling af lungevolumen. Dette skubber hjertet nedad og bagud i kroppen, mens brystvæggen løftes fremad og opad. Derved opnås en mere fordelagtig placering af det, som strålerne skal ramme, i forhold til de strukturer, som ikke skal have stråler. Det resulterer også generelt i en lavere dosis til lungerne, men hovedgevinsten vurderes at være den hjerteskånende effekt.