Analkræft
Hvad er analkræft?
Analkræft er kræft lokaliseret i analkanalen eller i huden lige omkring analåbningen. De fleste tilfælde af analkræft er pladeepitelkarcinomer, og forekomsten er oftest associeret med human papilloma virus (HPV). HPV har også vist sig at have betydning for prognosen, således at de tilfælde, der er associeret med HPV, har en bedre prognose end ikke HVP associerede.
Analkræft er en relativ sjælden sygdom med cirka 150 nye tilfælde årligt i Danmark hvoraf ca. 2/3 er kvinder og 1/3 er mænd. Prævalensen (antal borgere med aktuel eller tidligere analkræft) i Danmark var i 2015 ca. 1200 mennesker.
Udredning og behandling
Udredning og behandling af analkræft varetages på tre centre i landet: Herlev, Vejle og Aarhus. Den kirurgiske del er centraliseret i Herlev og Aarhus.
Behandling af analkræft
En kombination af kemoterapi og stråleterapi er den mest effektive behandling af lokaliseret analkræft. Nogle gange vil man dog vælge kun at give stråleterapi. Behandlingen foregår oftest ambulant. Operation anvendes i de tilfælde hvor kemo-stråleterapi ikke har tilstrækkelig effekt, eller hvis der er lokaliseret tilbagefald af sygdommen.
1. Stråleterapi
Strålebehandling er røntgenstråler, der virker ved at påvirke kræftcellernes arvemateriale, så de enten dør eller holder op med at dele sig. Strålebehandlingen virker kun der, hvor den gives, hvilket vil sige i bækkenet ved analkræft. Strålebehandlingen gives på hverdage ofte 28-32 gange. Selve strålebehandlingen tager få minutter og kan ikke mærkes eller ses.
Før man starter strålebehandling, skal der laves nye scanninger. Disse scanninger kobles sammen med stråleapparatet og er med til at sikre korrekt lejring og præcis afgivelse af strålebehandlingen. Fra scanningerne er lavet, vil der gå nogle dage, indtil man kan starte strålebehandlingen. De dage bruger lægerne og fysikerne på at planlægge strålebehandlingen. Ved udvendig strålebehandling sendes strålerne igennem kroppen, således at der kommer en høj stråledosis, der hvor kræften er og en mindre stråledosis i de omgivende raske væv. Man giver oftest både strålebehandling til selve kræftknuden i endetarmen/endetarmsåbningen og til de nærtliggende lymfeknuder.
1.1. Bivirkninger
Selvom man planlægger strålebehandlingen således, at det raske væv skånes mest muligt, kan man ikke undgå at ramme det raske væv, og det kan give bivirkninger undervejs i stråleforløbet samt sen-bivirkninger. Det er meget forskelligt hvor mange bivirkninger man får.
De hyppigste bivirkninger undervejs i behandlingen kommer fra mavetarmkanalen, hvor man kan få kvalme og diarre, desuden fra hud og slimhinder og fra urinblæren, hvor man kan få hyppige vandladninger. Man kan også miste appetitten og tabe sig samt blive tiltagende træt. De akutte bivirkninger svinder få uger efter strålebehandlingen er afsluttet.
De sene bivirkninger, der kan opstå, kan være ændret afførings- og vandladningsmønster, inkontinens for luft og afføring, hud- og slimhinde gener, påvirkning af bækkenknogler, træthed, påvirket seksual funktion og manglende evne til at få børn.
De sene bivirkninger kommer måneder til år efter strålebehandlingen er afsluttet.
2. Kemoterapi
Kemoterapi gives oftest sammen med strålebehandlingen på udvalgte dage. Kemoterapien gives ofte i et drop i armen. Der findes forskellige typer af kemoterapi. De virker alle ved, på forskellig måde, at hæmme celledeling og dermed slå celler ihjel.
De hyppigst anvendte typer kemoterapi ved analkræft er cisplatin og 5-fluorouracil.
2.1 Bivirkninger
Bivirkningerne ved kemoterapi afhænger af hvilke stoffer man får og i hvilken dosis. Det er, ligesom ved stråleterapi, meget forskelligt, hvor mange bivirkninger man får. Bivirkningerne kan komme fra hele kroppen og vil oftest være kvalme, opkastning, mundgener, diarré og eventuelt susen for ørerne og snurren i fingre og tæer, samt påvirkning af immunforsvaret.
Ved at behandle med kemo-stråleterapi kan man helbrede de fleste tilfælde af analkræft. Herved kan man hos langt de fleste patienter undgå at skulle fjerne anal kanalen, men operation kan komme på tale ved manglende effekt af kemo-stråleterapi eller lokaliseret tilbagefald. I DACG er der tilrettelagt studier, der skal forbedre vores viden om faktorer, der kan give risiko for tidligt behandlingssvigt eller senere tilbagefald.
Dansk anal cancer gruppe
Dansk Anal Cancer Gruppe (DACG) er formelt etableret i 2017 og består af fagpersoner fra de 3 behandlende afdelinger i Danmark (Aarhus, Vejle og Herlev).
DACG varetager udformning af kliniske retningslinjer, oprettelse af en klinisk database samt forskning og udvikling inden for behandlingen af anal cancer.
DACG er repræsenteret i et Nordisk netværk for anal cancer NOAC, samt i internationale grupper, der arbejder med sygdommen.
Læs om de kliniske studier, der omhandler analkræft