Udvikling af kompleks intervention der reducerer barrierer til forsøgsdeltagelse samt centraliseret strålebehandling for patienter med hoved-halskræft

Ph.d. studerende Anne Wilhøft Kristensen, Aarhus Universitetshospital.

Udvikling af kompleks intervention der reducerer barrierer til forsøgsdeltagelse samt centraliseret strålebehandling for patienter med hoved-halskræft

Strålebehandling er en vigtig og højt specialiseret behandlingsform, der gavner cirka halvdelen af danske kræftpatienter. Der findes flere former såsom røntgen-strålebehandling, MR-guidet strålebehandling og protonbehandling. Alle typer strålebehandling virker ved, at cellernes arvemateriale går til grunde, så cellerne ikke kan dele sig. Ved strålebehandling er balancen at sikre så høj stråledosis til kræftknuden, at de syge celler dør, samtidigt med, at raskt væv så vidt muligt skånes. Det har betydning for graden af senfølger til behandlingen.

Strålebehandling med protoner er en nyere behandlingsform i Danmark. Protoner rammer visse typer af kræftknuder mere afgrænset sammenlignet med røntgen-strålebehandling. Det kan eksempelvis være en fordel for patienter, der skal have strålebehandling mod halsen, da det forventes, at senfølger såsom synkebesvær og mundtørhed mindskes. Protonbehandling tilbydes fortrinsvist ved, at patienter deltager i forskningsprojekter, og behandlingen gives kun på Aarhus Universitetshospital. Det betyder, at patienter skal rejse til eller opholde sig i Aarhus gennem det 6 uger lange behandlingsforløb. Tidligere forskning har vist, at der henvises færre patienter til behandlingstilbud, der ligger langt fra hjemmet. 

Patienter med kræft i halsen er en af de grupper, der forventes at få fordel af protonbehandling. Man ved fra tidligere forskning, at nogle af disse patienter er lavere uddannede, har en lavere indkomst og oftere bor alene. Disse faktorer påvirker for det første i hvilken grad patienterne tilbydes den rette behandling for deres kræftsygdom, og for det andet har det betydning for deres chancer for at overleve sygdommen. Når et menneske får stillet diagnosen med kræft i halsen skal behandling starte inden for 14 dage. Patienter, der er ny-diagnosticerede, kan være mere stressede, angste og usikre på fremtiden. Dette kan påvirke deres valg om deltagelse i et forskningsprojekt eller muligheden for at skulle behandles langt væk hjemmefra.

Gennem tidligere forskning er der fundet mange barrierer med betydning for patienters deltagelse i klinisk forskning. Disse barrierer kan både gælde for lægen, der af den ene eller anden grund ikke får tilbudt patienten at deltage. Barriererne kan også optræde hos patienten, der eksempelvis kan have svært ved at forstå informationen om forskningsprojektet eller ikke har tillid til at deltage i forskning.

I dette projekt ønsker vi, i tæt samarbejde med patienter og sundhedsprofessionelle, at udvikle, afprøve og ibrugtage et redskab, der kan støtte patienten i den svære beslutning vedrørende deltagelse i et forskningsforsøg, der indebærer et strålebehandlingsforløb langt fra hjemmet. Herved håber vi, at kunne tiltrække en bredere skare af patienter til forskningsprojekter indenfor området, men også, at ulighed i adgang til behandlingstilbud langt fra hjemmet mindskes.