Tilbagefald efter strålebehandling for analcaner – studier af en national kohorte og kortlægning samt biologiske mekanismer bag
Ph.d. stud. Karen Lycke Wind, Aarhus Universitetshospital
Analcancer (AC) er en sjælden kræftsygdom. I Danmark diagnosticeres hvert år godt 150 patienter med anal cancer. Hovedparten er pladecellekarcinomer og er associeret til human papilloma virus (HPV) infektion. Standardbehandlingen til lokaliseret AC er en kombination af kemoterapi og højdosis-strålebehandling (CRT), hvilket giver god lokalkontrol samt overlevelse og bevarer funktionen af endetarmen. Ved manglende respons på CRT eller ved operabelt tilbagefald i bækkenet, vurderes patienterne ofte i forhold til, om de kan tilbydes helbredende kirurgi. Behandling til mere avanceret AC er primært symptomlindrende og livsforlængende kemoterapi. Selvom størstedelen af patienterne helbredes ved primærbehandling, får nogle patienter tilbagefald i bækkenet eller metastaser til andre steder i kroppen. Både lokalt tilbagefald og metastaser medfører en stor terapeutisk udfordring og væsentlige følger for patienterne.
Dette PhD-projekt består af to delstudier:
- Det første studie består af en retrospektiv national opgørelse over tilbagefald hos patienter, der har modtaget strålebehandling for AC i perioden 1998-2018 for at analysere tilbagefaldsmønsteret. Vi vil rapportere frekvensen af tilbagefald, sygdomsfri overlevelse og den total overlevelse samt identificere og kortlægge tilbagefaldene i forhold til den anatomiske lokalisation samt se på korrelationen mellem tilbagefaldene og den givne stråledosis.
- I studie to vil vi undersøge de underlæggende biologiske mekanismer og risikofaktorer for tilbagefald af AC ved at lave en patient-derived xenograft (PDX) model for AC. PDX er en præklinisk forskningsmodel, hvor tumorprøver implementeres direkte i immundefekte mus. Vha. denne model vil vi bl.a. undersøge strålesensitivitet for forskellige biologiske markører såsom HPV og iltmangel (hypoksi).
Større viden om mønsteret for tilbagefald samt de biologiske mekanismer for AC vil hjælpe os i udviklingen af nye behandlingsstrategier for at bedre outcome og nedsætte tilbagefaldsfrekvensen. Dette studie vil også være grobund for nye studier om genbestråling af tilbagefald i bækkenet, hvorved omfattende kirurgi og stomianlæggelse potentielt kan undgås.
Aktuelt ved man meget lidt om de biologiske mekanismer for AC. Xeonograftstudiet vil give os vigtig viden om biologien bag AC og det vil være muligt at teste forskellige kombinationer af strålebehandling. Med dette studier håber vi for første gang at kunne identificere nye værktøjer til præcisionsbehandling for AC.
Læs Karens statusrapport for projektet fra november 2020 HER (på engelsk).