Højdosis strålebehandling og immunterapi til fremskreden prostatakræft

Ph.d. studerende Nicklas Juel Spindler, Herlev Hospital.

Immunterapi aktiverer patientens eget immunforsvar mod kræften og har revolutioneret behandlingen af flere kræftformer. Prostatakræft er den hyppigste kræftform blandt mænd. Desværre har hidtidige forsøg med immunterapi til prostatakræft ikke være succesfulde. 

Tidligere forsøg peger på, at man kan øge effekten af immunterapi, når denne kombineres med højdosis strålebehandling. Strålebehandlingen menes at gøre kræftcellerne mere ”synlige” for immunforsvaret. Det er fortsat uafklaret, hvordan strålebehandlingen gives optimalt, og om der er øget risiko for bivirkninger ved at kombinere strålebehandling og immunterapi.

Formålet med projektet er er at undersøge effekt og bivirkninger ved at kombinere immunterapi med højdosis strålebehandling til patienter med fremskreden prostatakræft.

Projektet består af to dele:

  • Undersøgelse af hvordan strålebehandling gives optimalt.
    • Vi undersøger hvordan strålebehandling kan øge aktiveringen af immunforsvaret i laboratoriemus. Denne del udføres i samarbejde med forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Afd. for Health Tech.
  • Et lodtrækningsforsøg hvor patienter med fremskreden prostatakræft bliver behandlet med dobbelt immunterapi med eller uden højdosis strålebehandling.

Det er første gang, hvor dobbelt immunterapi gives i kombination med højdosis strålebehandling til patienter med fremskreden prostatakræft. Forsøget startede i november 2019. Vores mål er at behandle 90 patienter i alt. Vi undersøger om behandlingen kan forbedre livskvaliteten og øge overlevelsen uden ekstra bivirkninger. For bedre at forstå hvordan immunterapi og strålebehandlingen virker, vil vi undersøge blod- og vævsprøver fra patienterne.

Forsøget er også beskrevet på Kræftens Bekæmpelse’ hjemmeside: https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/kraeftbehandling/forsoegsbehandling/find-forsoegsbehandling/2943/.

 

  • Nicklas Juel Spindler

    MD, PhD-student